Certificeringsoversigt: Find Certificerede Leverandører i Danmark
Din komplette guide til miljø-, bæredygtigheds-, sociale- og ledelsesstandarder
I en tid med stigende krav til transparens, regulatoriske forpligtelser og forventninger fra kunder, investorer og samarbejdspartnere er det ikke længere nok at sige, at man arbejder med bæredygtighed – man skal kunne dokumentere det. Certificeringer og mærkningsordninger er derfor blevet centrale værktøjer for virksomheder og organisationer, der ønsker at arbejde systematisk, dokumenteret og troværdigt med miljø, sociale forhold og ledelse.
På denne side finder du et samlet overblik over de mest anvendte miljø-, bæredygtigheds-, social- og ledelsesstandarder ESG – Environment, Social og Governance | Overblik og certificeringerog officielle mærkningsordninger i Danmark – herunder internationale ISO-standarder, nordiske mærker som Svanemærket, samt sociale certificeringer som B Corp og RSV.
Vi forklarer hvad certificeringerne dækker, hvordan de bruges i praksis, hvorfor de er relevante i bæredygtighedsstrategier, og hvordan de kan støtte din governance, rapportering og leverandørvurdering.
Uanset om du er beslutningstager, indkøber, ESG-ansvarlig eller leverandør, giver denne oversigt dig værktøjerne til at navigere i certificeringslandskabet – og til at vælge de ordninger, der giver mest værdi for din organisation.
Find certificerede leverandører her
Indholdsfortegnelse:
- Hvorfor certificeringer er vigtige
- Primære certificeringer - De mest anvendte i Danmark
- Øvrige relevante certificeringer
- Sådan finder du certificerede leverandører
- FAQ om certificeringer
Primære certificeringer
De mest anvendte og efterspurgte certificeringer i Danmark.
ISO 9001 - Kvalitetsledelse
ISO 9001 er verdens mest udbredte ledelsesstandarder og fokuserer på systematisk kvalitetsstyring. Standarden hjælper organisationer med at levere konsistente produkter og services, der opfylder kunde- og lovkrav samt løbende forbedrer deres processer.
Hvad kræver ISO 9001:
ISO 9001 bygger på procesbaseret tænkning og kræver at organisationer har kortlagt deres kerneprocesser og defineret hvordan de styres og måles. Standarden sikrer:
Kundefokus med systematisk indsamling og håndtering af kundefeedback. Ledelsesengagement hvor topledelsen er involveret i kvalitetssystemet. Dokumenterede procedurer og arbejdsinstruktioner så alle ved hvordan arbejdet udføres. Systematisk håndtering af afvigelser og fejl med fokus på grundårsagsanalyse. Kontinuerlig forbedring som grundprincip i hele organisationen.
Fordele ved ISO 9001:
Certificeringen giver konsistent produktkvalitet gennem standardiserede processer, færre fejl og reklamationer, bedre intern kommunikation og dokumentation, øget kundetilfredshed, og styrket konkurrenceevne i udbud og kontrakter.
ISO 9001 er relevant på tværs af alle brancher - produktion, services, byggeri, IT, sundhed og meget mere. Det er ofte et basiskrav i større kontrakter og kan kombineres med andre ISO-standarder i et integreret ledelsessystem.
Hvem er ISO 9001-certificeret:
ISO 9001-certificerede virksomheder er typisk organisationer der prioriterer kvalitet, kundetilfredshed og systematisk ledelse - fx produktionsvirksomheder, konsulentfirmaer, byggefirmaer, IT-virksomheder, transport- og logistikvirksomheder samt offentlige institutioner. Certificeringen dokumenterer professionel drift og troværdighed.
Find ISO 9001-certificerede virksomheder her
ISO 14001 - Miljøledelse
ISO 14001 er den internationale standard for miljøledelsessystemer og hjælper virksomheder med at minimere deres miljøpåvirkning og overholde miljølovgivning. Standarden fokuserer på en systematisk tilgang til miljøforbedringer gennem hele organisationen.
Hvad kræver ISO 14001:
Standarden kræver at virksomheden identificerer alle sine miljøaspekter (energiforbrug, vandforbrug, kemikalier, affald, emissioner, transport osv.) og vurderer hvilke der er mest væsentlige. Den bygger på princippet om løbende forbedringer gennem PDCA-cyklussen (Plan, Do, Check, Act).
ISO 14001-certificering indebærer:
Miljøaspektvurdering der identificerer væsentlige påvirkninger. Miljømål og handlingsplaner for reduktion af miljøbelastning. Compliance med al relevant miljølovgivning. Operationel styring med procedurer der sikrer miljøhensyn i daglig drift. Måling og overvågning af miljøperformance med data og KPI'er. Ledelsesreview hvor topledelsen vurderer systemets effektivitet.
Fordele ved ISO 14001:
Certificeringen reducerer miljøpåvirkning og ressourceforbrug, sikrer overholdelse af miljølovgivning, styrker virksomhedens omdømme og troværdighed, giver konkurrencefordele i indkøb, understøtter ESG-rapportering og klimamål.
ISO 14001 kan anvendes af alle typer organisationer, uanset størrelse og branche. Den er særligt udbredt i produktionsvirksomheder, transportfirmaer, bygge- og anlægsvirksomheder, samt virksomheder med væsentlig miljøpåvirkning.
Hvem er ISO 14001-certificeret:
ISO 14001-certificerede virksomheder er typisk organisationer der arbejder systematisk med miljøledelse og bæredygtighed – fx produktionsvirksomheder, bygge- og anlægsfirmaer, logistikvirksomheder, offentlige institutioner og større servicevirksomheder. Certificeringen dokumenterer international standard for miljøstyring, lovoverholdelse og løbende forbedringer.
Find ISO 14001-certificerede virksomheder her
Læs mere: ISO 14001: Miljøledelse og certificering
ISO 27001 - Informationssikkerhed
ISO 27001 er den internationale standard for informationssikkerhedsledelse (ISMS) og hjælper organisationer med at beskytte fortrolige oplysninger, sikre dataintegritet og tilgængelighed. I en digital verden med stigende cybertrusler er denne certificering blevet kritisk.
Hvad kræver ISO 27001:
Standarden definerer krav til risikovurdering af informationsaktiver, implementering af sikkerhedskontroller (tekniske, fysiske og organisatoriske), incident management-systemer, og kontinuerlig overvågning af sikkerhedstrusler.
ISO 27001 kræver:
Systematisk identifikation af alle informationsaktiver og deres værdi. Risikovurdering af trusler mod fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Implementering af sikkerhedskontroller baseret på risikobillede. Dokumenterede politikker for informationssikkerhed. Træning af medarbejdere i sikkerhedsbevidsthed. Beredskabsplaner for sikkerhedshændelser. Regelmæssig test og opdatering af sikkerhedssystemer.
Relevans og fordele:
ISO 27001 understøtter overholdelse af GDPR og andre databeskyttelseskrav, sikrer mod databrud og cyberangreb, øger kunders og partneres tillid, og er ofte et krav i kontrakter om IT-services eller databehandling.
Standarden er særligt kritisk for IT-virksomheder, cloud-udbydere, finansielle institutioner, sundhedssektoren og enhver organisation der håndterer følsomme persondata eller forretningskritisk information.
Med NIS2-direktivet der trådte i kraft juli 2025 er kravene til informationssikkerhed i kritisk infrastruktur (inklusive dele af finanssektoren) blevet skærpet yderligere, hvilket gør ISO 27001 endnu mere relevant.
Hvem er ISO 27001-certificeret:
ISO 27001-certificerede organisationer er typisk virksomheder der håndterer følsomme data og har høje krav til informationssikkerhed – fx IT-virksomheder, SaaS-udbydere, hosting- og cloud-leverandører, finansielle virksomheder, konsulenthuse samt offentlige myndigheder. Certificeringen viser systematisk arbejde med informationssikkerhed og risikostyring.
Find ISO 27001-certificerede virksomheder her
Læs mere: ISO 27001: Miljøledelse og certificering
ISO 45001 - Arbejdsmiljøledelse
ISO 45001 er den internationale standard for arbejdsmiljøledelsessystemer (OH&S) og har til formål at forebygge arbejdsulykker, skader og sygdom blandt medarbejdere. Den erstattede i 2018 den tidligere OHSAS 18001-standard.
Hvad kræver ISO 45001:
Standarden hjælper organisationer med at skabe sikre og sunde arbejdsforhold gennem systematisk risikostyring. Den bygger på principper om ledelsesinvolvering, medarbejderinddragelse og løbende forbedringer.
ISO 45001 kræver:
Fareidentifikation og risikovurdering af alle arbejdsmiljøfaktorer. Hierarki af kontrolforanstaltninger (eliminering, substitution, tekniske foranstaltninger, administrative kontroller, værnemidler). Medarbejderinddragelse i arbejdsmiljøarbejdet. Hændelsesundersøgelse når ulykker eller nærved-hændelser opstår. Compliance med arbejdsmiljølovgivning. Systematisk opfølgning og kontinuerlig forbedring.
Fordele ved ISO 45001:
Certificeringen reducerer arbejdsulykker og sygefravær, forbedrer medarbejdertrivsel og produktivitet, sikrer overholdelse af arbejdsmiljølovgivning, reducerer omkostninger til forsikring og erstatninger, og styrker virksomhedens omdømme som ansvarlig arbejdsplads.
ISO 45001 er integrerbar med andre ISO-standarder som ISO 9001 og 14001, hvilket gør det lettere at have et samlet ledelsessystem.
Standarden er særligt kritisk i brancher med høje sikkerhedsrisici som byggeri, industri, transport, offshore, kemi og håndværk, men bliver også mere anvendt i servicebrancher med fokus på psykosociale arbejdsmiljøfaktorer.
Hvem er ISO 45001-certificeret:
ISO 45001-certificerede virksomheder er typisk organisationer med fokus på arbejdsmiljø og medarbejdersikkerhed – fx bygge- og anlægsvirksomheder, produktionsvirksomheder, industrivirksomheder, transport- og logistikfirmaer samt større servicevirksomheder. Certificeringen dokumenterer struktureret arbejdsmiljøledelse og forebyggelse af arbejdsulykker.
Find ISO 45001-certificerede virksomheder her
Læs mere: ISO 45001: Arbejdsmiljøledelse
ISO 50001 - Energiledelse
ISO 50001 er den internationale standard for energiledelsessystemer og hjælper organisationer med systematisk at reducere energiforbrug, forbedre energieffektivitet og reducere CO2-udledning.
Hvad kræver ISO 50001:
Standarden kræver at virksomheden systematisk identificerer alle områder med energiforbrug (bygninger, produktionsudstyr, transport osv.), etablerer baseline for energiperformance, sætter målbare energimål, implementerer energibesparende tiltag, og løbende måler og rapporterer energiperformance.
Fordele ved ISO 50001:
Certificeringen reducerer energiomkostninger gennem optimering, mindsker CO2-udledning og understøtter klimamål, identificerer investeringer med bedst ROI, sikrer compliance med energilovgivning, og styrker bæredygtighedsprofilen.
ISO 50001 er særligt relevant for energitunge produktionsvirksomheder, større bygninger og ejendomme, transport- og logistikvirksomheder, samt organisationer der arbejder målrettet med klimaneutralitet.
Hvem er ISO 50001-certificeret:
ISO 50001-certificerede virksomheder er typisk energitunge organisationer der arbejder systematisk med energioptimering – fx produktionsvirksomheder, større ejendomsadministratorer, industrivirksomheder, transportfirmaer og offentlige institutioner med stort energiforbrug.
Find ISO 50001-certificerede virksomheder her
Læs mere: Hvad er ISO 5001
B Corp - Benefit Corporation
B Corp (Benefit Corporation) er en certificering for virksomheder der lever op til høje standarder inden for social, miljømæssig og økonomisk ansvarlighed. Certificeringen administreres af nonprofitorganisationen B Lab og anvendes globalt.
Hvad kræver B Corp:
Virksomheder der ønsker at blive B Corp-certificeret gennemgår en grundig evaluering af deres påvirkning på medarbejdere, samfund, miljø, kunder og governance. De skal opnå minimum 80 point ud af 200 mulige i B Impact Assessment og løbende forbedre deres resultater.
B Corp kræver:
Minimum score på 80 i B Impact Assessment på tværs af fem områder (Governance, Workers, Community, Environment, Customers). Juridisk forankring af stakeholder-ansvar i vedtægter. Transparens gennem offentlig rapportering af social og miljømæssig impact. Recertificering hvert tredje år med dokumentation af fortsat performance.
Hvad adskiller B Corp:
B Corp certificerer hele virksomhedens performance og impact – ikke kun produkter eller enkelte initiativer. Certificeringen er juridisk bindende (gennem vedtægtsændringer) og kræver at virksomheden balancerer profit med formål samt tager ansvar for alle interessenter.
Fordele ved B Corp:
Certificeringen styrker troværdighed i en tid med greenwashing, tiltrækker og fastholder talenter (især yngre generationer), giver adgang til impact-investorer og bæredygtighedsfokuserede kunder, skaber netværk med ligesindede virksomheder, og styrker virksomhedens ESG-profil.
Hvem er B Corp-certificeret:
B Corp-certificerede virksomheder er typisk ansvarlige og værdidrevne virksomheder der ønsker at dokumentere deres positive sociale og miljømæssige impact – fx inden for konsulentydelser, detailhandel, produktion, fødevarer, teknologi og kreative erhverv. Certificeringen viser høje internationale standarder for bæredygtighed og samfundsansvar.
Find B Corp-certificerede virksomheder her
Læs mere: B Corp Certificering: Guide til B Corporation
Svanemærket
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, introduceret af Nordisk Ministerråd i 1989. Det hjælper forbrugere og virksomheder med at vælge produkter og tjenester der har lav miljøpåvirkning gennem hele deres livscyklus.
Hvad kræver Svanemærket:
Mærket stiller skrappe krav til råmaterialer, produktion, brug og affaldshåndtering. Produkter og services med Svanemærket skal opfylde stringente kriterier for kemikalieindhold, energiforbrug, genanvendelighed, vandforbruog og i visse tilfælde også social ansvarlighed.
Svanemærket dækker en bred vifte af produkter og services:
- Rengøringsmidler og rengøringsservices
- Møbler og tekstiler
- Byggeprodukter og byggerier
- Hoteller og indkvartering
- Tryksager og papirprodukter
- Kosmetik og hygiejneprodukter
- Elektronik
Svanemærket for organisationer:
Ud over produkter kan hele organisationer Svanemærkes – fx hoteller, daginstitutioner, kontorer og rengøringsvirksomheder. Dette kræver helhedsorienteret miljøindsats på tværs af indkøb, drift, energi, affald og kommunikation.
Fordele ved Svanemærket:
Mærket giver nordisk troværdighed og genkendelighed, dokumenterer miljøhensyn verificeret af tredjepart, opfylder ofte krav i offentlige udbud, understøtter virksomhedens bæredygtighedsmål, og styrker konkurrenceevnen i miljøbevidste markeder.
Kravene opdateres regelmæssigt for at følge nyeste miljøviden, hvilket sikrer at Svanemærket forbliver et af de mest ambitiøse miljømærker.
Hvem er Svanemærket:
Svanemærkede organisationer er typisk virksomheder og institutioner der arbejder systematisk med miljø- og klimahensyn – fx hoteller, rengørings- og servicevirksomheder, trykkerier, daginstitutioner og kontorvirksomheder. Svanemærket på organisationsniveau dokumenterer helhedsorienteret miljøindsats.
Find Svanemærkede virksomheder her
Læs mere: Svanemærket: Din guide til miljøcertificering
Det Økologiske Spisemærke
Det Økologiske Spisemærke er en dansk certificering administreret af Fødevarestyrelsen der viser hvor stor en andel af en virksomheds fødevarer er økologiske. Det findes i tre niveauer baseret på økologiprocent.
De tre niveauer:
Bronze (30-60% økologiske råvarer): Indgangsniveauet for virksomheder der er begyndt omstillingen til økologi. Viser engagement men stadig betydelig andel konventionelle råvarer.
Sølv (60-90% økologiske råvarer): Mellemkategorien hvor hovedparten af råvarerne er økologiske. Dette er det mest efterspurgte niveau for erhvervsarrangementer da det balancerer dokumenteret økologi med omkostninger.
Guld (90-100% økologiske råvarer): Det højeste niveau hvor næsten alle råvarer er økologiske. Kræver omfattende leverandørstyring og anvendes ofte til high-profile events eller af organisationer med strenge bæredygtighedspolitikker.
Hvad kræver certificeringen:
Virksomheder skal dokumentere deres økologiske indkøb gennem fakturaer og regnskaber. Fødevarestyrelsen kontrollerer regelmæssigt både dokumentation og fysiske indkøb for at sikre at økologiprocenten er korrekt.
Fordele ved Det Økologiske Spisemærke:
Certificeringen giver troværdig dokumentation for økologisk niveau, opfylder krav i mange offentlige udbud, styrker bæredygtighedsprofilen, understøtter ESG-rapportering, og tiltrækker miljøbevidste kunder.
Hvem har Det Økologiske Spisemærke:
Certificerede organisationer er typisk professionelle køkkener der serverer mad med høj andel økologiske råvarer – fx kantiner, restauranter, caféer, hoteller, hospitaler, plejehjem og uddannelsesinstitutioner. Mærket dokumenterer dokumenteret økologiprocentniveau verificeret af Fødevarestyrelsen.
Find virksomheder med Det Økologiske Spisemærke: Bronze | Sølv | Guld
Læs mere: [Det økologisk spisemærke: Find certificerede leverandører](/det-oekologiske-spisemaerke-bronze-soelv-guld
RSV - Registreret Socialøkonomisk Virksomhed
RSV står for Registreret Socialøkonomisk Virksomhed og er en dansk certificering for virksomheder der kombinerer forretningsdrift med samfundsmæssige formål. RSV'er er registreret hos Erhvervsstyrelsen.
Hvad kræver RSV-status:
For at blive registreret som RSV skal virksomheden opfylde specifikke lovkrav:
Klart socialt, samfundsmæssigt eller miljømæssigt formål nedfældet i vedtægterne. Reel erhvervsdrift hvor virksomheden sælger produkter/services på markedsvilkår. Uafhængighed af det offentlige (selvom offentlige kontrakter er tilladte). Ansvarlig og inddragende ledelsesstruktur med medarbejder- eller stakeholder-involvering. Overskudshåndtering hvor hovedparten geninvesteres i det sociale formål frem for udbytteudlodning. Transparens og rapportering om både økonomiske og sociale resultater.
Hvad er det sociale formål:
RSV'ers sociale formål kan være bredt: beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne, integration af flygtninge eller andre udsatte grupper, fremme af mental sundhed eller social inklusion, miljøindsatser med social dimension, kulturelle tiltag i udsatte områder, eller uddannelse og kompetenceudvikling.
Fordele ved RSV-partnerskaber:
For virksomheder der arbejder med ESG eller mere bæredygtige indkøb giver RSV-leverandører dokumenterbar social impact, verificeret status gennem Erhvervsstyrelsen, bidrag til Social (S) i ESG-rapportering, og opfyldelse af sociale klausuler i udbud.
Hvem er RSV:
RSV'er er typisk virksomheder der kombinerer forretning med socialt formål – fx beskæftigelsesprojekter, socialøkonomiske caféer, produktions- eller servicevirksomheder med fokus på inklusion af udsatte grupper. Certificeringen dokumenterer social værdisskabelse og ansvarlig drift.
Find registrerede socialøkonomiske virksomheder her
Læs mere: RSV'er: Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder
SBTi - Science Based Targets Initiative
SBTi (Science Based Targets initiative) er en global organisation grundlagt af CDP, FN's Global Compact, WRI og WWF. Den hjælper virksomheder med at sætte klimamål der er i overensstemmelse med klimavidenskaben og Paris-aftalen.
Hvad kræver SBTi:
SBTi sikrer at virksomheder reducerer deres CO₂-udledning tilstrækkeligt til at holde global opvarmning under 1,5°C. Målene opdeles i:
Scope 1: Direkte emissioner fra virksomhedens egne kilder (fx firmabiler, produktionsfaciliteter). Scope 2: Indirekte emissioner fra indkøbt elektricitet, varme og køling. Scope 3: Alle andre indirekte emissioner i værdikæden (indkøb, transport, produkternes brug osv.).
Organisationen verificerer og godkender virksomheders klimamål for at sikre de er ambitiøse nok og baseret på videnskab frem for arbitrære målsætninger.
Net Zero-commitment:
SBTi fremmer net zero-strategier hvor virksomheder skal opnå nuludledning senest i 2050 gennem reduktion af emissioner (ikke primært kompensation) og håndtering af resterende emissioner.
Fordele ved SBTi:
Certificeringen giver videnskabeligt funderede klimamål, troværdighed overfor investorer og kunder, beskyttelse mod greenwashing-beskyldninger, struktur til klimaarbejde og scope 3-rapportering og alignment med internationale klimaforpligtelser.
Over 4.000 virksomheder globalt har forpligtet sig til SBTi, hvilket gør det til en de facto-standard for ambitiøs klimahandling i erhvervslivet.
Hvem er med i SBTi:
SBTi-tilsluttede virksomheder er typisk organisationer der aktivt arbejder med klimareduktion og ønsker videnskabeligt baserede mål – fx produktionsvirksomheder, internationale koncerner, energitunge virksomheder, transport- og logistikvirksomheder samt ambitiøse SMV'er. Dokumenterer at klimamål er i tråd med Paris-aftalen.
Find SBTi-tilsluttede virksomheder her
Amfori BSCI - Business Social Compliance Initiative
Amfori BSCI er et program etableret i 2003 med formål at forbedre sociale standarder i globale forsyningskæder. Det administreres af Amfori, en global erhvervsorganisation.
Hvad kræver Amfori BSCI:
Programmet tilbyder en anerkendt metode til at identificere og afhjælpe sociale risici hos leverandører. Amfori BSCI's Code of Conduct er baseret på internationale arbejdsstandarder (ILO) og nationale love.
Krav omfatter:
Fair løn og kompensation. Acceptable arbejdstider. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Forbud mod børnearbejde. Forbud mod tvangsarbejde og menneskehandel. Ingen diskrimination. Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger. Miljøledelse og -ansvar.
Hvordan fungerer det:
Medlemmer af Amfori BSCI får adgang til værktøjer og ressourcer til at overvåge og forbedre arbejdsforholdene hos deres leverandører. Audits udføres af godkendte tredjepartsorganisationer for at sikre overholdelse af Code of Conduct.
Fordele ved Amfori BSCI:
Certificeringen dokumenterer social ansvarlighed i forsyningskæden, reducerer risiko for menneskerettigheds-krænkelser, opfylder kunders og investorers ESG-krav, giver transparens og verificering, og understøtter leverandørstyring.
Hvem er Amfori BSCI-certificeret:
Amfori BSCI-certificerede virksomheder er typisk producenter, leverandører og detailvirksomheder med komplekse forsyningskæder – fx tekstil- og tøjproducenter, elektronikleverandører, fødevareproducenter og større handelsvirksomheder. Dokumenterer ansvarlig supply chain-praksis.
Find Amfori BSCI-certificerede virksomheder her
D-mærket - Digital Ansvarlighed
D-mærket er en dansk mærkningsordning fokuseret på digital ansvarlighed. I en verden hvor digitalisering gennemsyrer alle dele af erhvervslivet, adresserer D-mærket behovet for systematisk håndtering af IT-sikkerhed, databeskyttelse og ansvarlig brug af digitale løsninger.
Hvad dækker D-mærket:
D-mærket hjælper organisationer med at arbejde systematisk med digital ansvarlighed og dokumentere deres indsats. Dette omfatter områder som:
Datasikkerhed og beskyttelse af persondata. IT-sikkerhed og cyberbeskyttelse. Etisk brug af digital teknologi og AI. Digital tilgængelighed og inklusion. Transparens i digitale processer.
Fordele ved D-mærket:
Mærkningsordningen giver struktur til arbejdet med digitalt ansvar, styrker tilliden hos kunder og partnere, understøtter GDPR-compliance, dokumenterer systematisk tilgang til IT-sikkerhed, og differentierer virksomheden i en digital verden.
Hvem bruger D-mærket:
D-mærket er relevant for virksomheder der arbejder professionelt med digitalisering og ønsker at dokumentere deres digitale ansvarlighed – fx IT-virksomheder, digitale bureauer, SaaS-udbydere, finansielle virksomheder og organisationer med stort digitalt fodaftryk.
Find D-mærkede virksomheder her
Læs mere: D-mærket: Digital Ansvarlighed
Øvrige relevante certificeringer
Ud over de primære certificeringer findes der en række andre standarder og mærkninger der kan være relevante afhængigt af branche, størrelse og specifikke bæredygtighedsmål.
ISO 20121 - Event Sustainability Management
ISO 20121 er den internationale standard for bæredygtig i eventledelse, udviklet til at hjælpe arrangører med at reducere miljømæssig, social og økonomisk påvirkning. Standarden blev lanceret i 2012 i forbindelse med OL i London.
Den giver en ramme for bæredygtig planlægning, drift og evaluering af events uanset størrelse eller type – fra festivaler og konferencer til sportsevents og koncerter. ISO 20121 fokuserer bl.a. på CO₂-reduktion, ressourceeffektivitet, social inklusion, lokal økonomisk påvirkning og etisk adfærd.
Certificeringen kræver at organisationer identificerer bæredygtighedsrisici, sætter målbare mål og løbende forbedrer deres praksis gennem hele eventets livscyklus.
Find ISO 20121-certificerede virksomheder her
ISO 22000 - Fødevaresikkerhedsledelse
ISO 22000 er standarden for fødevaresikkerhedsledelse og kombinerer elementer fra ISO 9001 med HACCP-principper (Hazard Analysis and Critical Control Points). Den sikrer systematisk kontrol med fødevaresikkerhed fra råvare til færdigt produkt.
Standarden er kritisk for fødevareproducenter, cateringvirksomheder, restauranter, hoteller og hele fødevarekæden. Den dokumenterer at virksomheden kan identificere, kontrollere og minimere fødevaresikkerhedsrisici gennem hele produktionsprocessen.
ISO 22000 kombineres ofte med andre certificeringer som Det Økologiske Spisemærke for virksomheder der ønsker både fødevaresikkerhed og bæredygtighed.
Find ISO 22000-certificerede virksomheder her
ISO 22301 - Business Continuity Management
ISO 22301 er standarden for business continuity management og dokumenterer at en organisation har robuste systemer til at opretholde kritiske funktioner under kriser, forstyrrelser eller katastrofer.
Standarden er særligt relevant for kritiske leverandører, finansielle institutioner, sundhedssektoren og virksomheder der leverer væsentlige services. Den kræver identificering af kritiske processer, risikovurdering af trusler, udvikling af beredskabsplaner, regelmæssig test af planer, og kontinuerlig forbedring af beredskabet.
For organisationer der køber kritiske services kan leverandørens ISO 22301-certificering give tryghed om kontinuitet selv under udfordrende omstændigheder.
Find ISO 22301-certificerede virksomheder her
ISO 26000 - Samfundsmæssigt Ansvar
ISO 26000 er en guideline (ikke certificerbar standard) for corporate social responsibility. Den giver struktur til hvordan organisationer arbejder med socialt ansvar på tværs af syv kerneområder:
Organizational governance. Menneskerettigheder. Arbejdspraksis (labour practices). Miljø. Fair operating practices. Consumer issues. Community involvement and development.
ISO 26000 er designet til at hjælpe organisationer med at integrere socialt ansvar i deres strategi, kultur og daglige drift. Selvom den ikke kan certificeres, bruges den ofte som reference og framework for CSR-arbejde.
Find virksomheder der arbejder med ISO 26000 her
ISO 20400 - Bæredygtige Indkøb
ISO 20400 er en vejledningsstandard (ikke certificerbar) der giver guidance til organisationer om at implementere bæredygtighed i deres indkøbsprocesser. Den adresserer hvordan indkøb kan bidrage til organisationens bæredygtighedsmål.
Standarden dækker integration af miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn i indkøbsbeslutninger, leverandørvurdering baseret på bæredygtighedskriterier, stakeholder-engagement i indkøbsprocessen, og livscyklus-tænkning i produktvalg.
ISO 20400 er særligt relevant for indkøbsafdelinger i større organisationer, offentlige myndigheder med bæredygtige indkøbspolitikker, og virksomheder der arbejder systematisk med bæredygtige indkøb.
Find virksomheder der arbejder med ISO 20400 her
EMAS - EU's Miljøledelsesordning
EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er EU's miljøledelsesordning og går ud over kravene i ISO 14001. EMAS kræver ikke kun et miljøledelsessystem men også offentlig miljøredegørelse, uafhængig verifikation, og compliance med al miljølovgivning.
EMAS-registrerede organisationer skal offentliggøre en miljøredegørelse årligt der indeholder konkrete data om miljøpåvirkning, mål og resultater. Dette giver høj grad af transparens og troværdighed.
EMAS er mindre udbredt end ISO 14001 men anses for mere ambitiøst og er særligt almindeligt i Tyskland og Italien. For organisationer der ønsker maksimal troværdighed i deres miljøarbejde kan EMAS være et relevant supplement til eller alternativ til ISO 14001.
Find EMAS-registrerede virksomheder her
EU-blomsten - EU Ecolabel
EU-blomsten er EU's officielle miljømærke for produkter og services. Ligesom Svanemærket stiller den krav til produkters miljøpåvirkning gennem hele livscyklussen, men dækker hele EU i stedet for kun Norden.
EU-blomsten certificerer produkter som rengøringsmidler, tekstiler, kosmetik, elektronik, møbler, hoteller og campingpladser. Kravene ligner i mange tilfælde Svanemærkets, men kan variere på specifikke områder.
For virksomheder der opererer i flere europæiske lande kan EU-blomsten være mere relevant end Svanemærket pga. bredere geografisk anerkendelse.
Find EU Ecolabel-certificerede virksomheder her
Green Key - Miljømærke for Turisme
Green Key er en international miljømærkning for hoteller, konferencecentre, ferieboliger og turistattraktioner. Den fokuserer på områder som energi, vand, affald, indkøb, og miljøbevidst adfærd.
Green Key-certificerede virksomheder skal opfylde både obligatoriske krav (fx energibesparende tiltag, affaldssortering) og vælge mellem frivillige tiltag (fx økologisk morgenmad, grøn transport). Mærket er anerkendt i over 60 lande.
For organisationer der planlægger konferencer, events eller rejser kan Green Key være et relevant søgekriterium for bæredygtige venues.
Find Green Key-certificerede virksomheder her
Green Globe - Bæredygtighed i Turisme
Green Globe er en international certificering for bæredygtighed i rejse- og turismeerhvervet. Den dækker fire søjler: bæredygtig ledelse, sociokulturel bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed, og miljømæssig bæredygtighed.
Certificeringen anvendes af hoteller, resorts, konferencecentre, turistattraktioner, transportvirksomheder og DMO'er (Destination Management Organizations). Green Globe kræver årlig recertificering og løbende forbedringer.
Find Green Globe-certificerede virksomheder her
SA 8000 - Social Ansvarlighed
SA 8000 er en international standard for social ansvarlighed i forsyningskæder. Den fokuserer på arbejdstagerrettigheder og arbejdsforhold baseret på ILO-konventioner, FN's menneskerettighedserklæring og national arbejdslovgivning.
SA 8000 kræver:
- Forbud mod børnearbejde og tvangsarbejde
- Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
- Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger
- Ingen diskrimination
- Disciplinære procedurer
- Arbejdstider i henhold til lov
- Fair kompensation
- Ledelsessystemer for overholdelse
SA 8000 er særligt relevant i brancher med komplekse globale forsyningskæder som tekstil, elektronik og fødevarer.
Find SA 8000-certificerede virksomheder her
UN Global Compact - FN's Global Pagt
UN Global Compact er verdens største corporate sustainability initiative med over 15.000 deltagende virksomheder i 160 lande. Det er ikke en certificering men en forpligtelse til at implementere ti universelle principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.
Deltagende virksomheder forpligter sig til at:
- Rapportere årligt om fremskridt (Communication on Progress)
- Integrere de ti principper i strategi og drift
- Arbejde mod FN's verdensmål for bæredygtig udvikling
UN Global Compact giver adgang til et globalt netværk, læring og værktøjer men kræver ikke ekstern verificering som certificeringer gør.
Find UN Global Compact-deltagende virksomheder her
Verdensmålscertificeringen
Verdensmålscertificeringen er en dansk certificering der dokumenterer virksomheders arbejde med FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG'er). Den er udviklet for at hjælpe virksomheder med at strukturere, måle og kommunikere deres bidrag til verdensmålene.
Certificeringen kræver at virksomheden:
- Identificerer hvilke verdensmål de bidrager til
- Sætter konkrete mål relateret til verdensmålene
- Implementerer tiltag og måler resultater
- Rapporterer transparant om fremskridt
Verdensmålscertificeringen er særligt populær blandt danske SMV'er der ønsker en struktureret tilgang til arbejdet med bæredygtighed og SDG'er.
Find Verdensmålscertificerede virksomheder her
God Adgang
God Adgang er en dansk certificeringsordning der dokumenterer at virksomheder og bygninger er tilgængelige for personer med handicap. Certificeringen vurderer fysisk tilgængelighed (ramper, elevatorer, toiletter osv.) samt serviceaspekter.
God Adgang er relevant for:
- Hoteller og overnatningssteder
- Restauranter og caféer
- Konferencecentre
- Turistattraktioner
- Offentlige bygninger
For virksomheder der arbejder med diversitet og inklusion som del af deres Social (S) i ESG kan God Adgang være et relevant supplement.
Find God Adgang-certificerede virksomheder her
Demeter - Biodynamisk Landbrug
Demeter er den internationale certificering for biodynamisk landbrug, som går ud over økologiske standarder ved også at inkludere biodynamiske principper om jordens frugtbarhed, biodiversitet og helhedslandbrugspraksis.
Demeter International har både en Biodynamic Standard (fokus på landbrugsmetoder) og en Social Responsibility Standard (fokus på fair arbejdsforhold og social bæredygtighed).
Demeter-certificerede produkter findes primært inden for fødevarer men også kosmetik og tekstiler. Certificeringen er særligt relevant for virksomheder der ønsker at gå ud over økologi til en mere holistisk tilgang.
Sådan finder du certificerede leverandører
At finde den rette certificerede leverandør kan være udfordrende når der findes så mange forskellige standarder og mærkninger. Her er hvordan du gør det mest effektivt.
1. Identificer dine behov
Start med at definere hvilke certificeringer der er relevante for dit projekt:
- Hvad er dine compliance-krav? (fx CSRD, NIS2, offentlige udbud)
- Hvilke ESG-områder prioriterer du? (miljø, sociale forhold, governance)
- Er der branchespecifikke krav? (fx fødevaresikkerhed, IT-sikkerhed)
- Hvad forventer dine kunder eller investorer?
2. Brug ESG-børsens søgefunktion
ESG-børsen samler certificerede leverandører ét sted og gør det nemt at:
Filtrer på specifikke certificeringer: Søg efter ISO 14001, Svanemærket, B Corp eller enhver kombination af standarder.
Kombiner flere kriterier: Find fx virksomheder med både ISO 27001 OG ISO 9001, eller Svanemærket OG økologisk certificering.
Søg på branche: Filtrer på rengøring, catering, IT-services, konsulentydelser osv.
Geografisk søgning: Find leverandører i dit område eller hele Danmark.
3. Verificer certificeringen
Når du har identificeret potentielle leverandører:
- Bed om at se aktuelle certificeringscertifikater
- Tjek udløbsdatoer (certificeringer skal fornys regelmæssigt)
- Verificer scope - dækker certificeringen de services du skal bruge?
- For ISO-certificeringer: tjek at certificeringsorganet er akkrediteret
4. Vurder helhedsprofilen
Se ikke kun på én certificering isoleret:
- Har leverandøren flere komplementære certificeringer?
- Passer deres certificeringsprofil til dine ESG-mål?
- Hvilken dokumentation kan de levere til din rapportering?
Start din søgning efter certificerede leverandører her
FAQ om certificeringer
Hvad er forskellen mellem en standard og en mærkning?
En standard (som ISO 9001 eller ISO 14001) er typisk et ledelsessystem der kræver systematiske processer, dokumentation og løbende forbedring på tværs af hele organisationen. En mærkning (som Svanemærket eller EU-blomsten) certificerer typisk specifikke produkter eller services baseret på produktets egenskaber og livscyklus. Nogle mærkninger som Svanemærket kan dog også gives til hele organisationer. Begge typer kræver tredjepartsverificering og regelmæssig fornyelse.
Er ISO-certificeringer internationale eller danske?
ISO-standarder er internationale standarder udgivet af International Organization for Standardization. De er de samme over hele verden, hvilket gør en ISO 9001-certificering fra Danmark lige så gyldig som en fra Japan eller USA. Certificering udføres dog af nationale eller regionale certificeringsorganer der skal være akkrediteret (i Danmark af DANAK). Nogle standarder som Svanemærket eller Det Økologiske Spisemærke er regionale eller nationale.
Hvor lang tid er en certificering gyldig?
De fleste certificeringer er gyldige i 3 år med krav om årlige overvågningsaudits (surveillance audits). Efter 3 år skal virksomheden gennemgå fuld recertificering. Nogle mærkninger som Svanemærket har kortere gyldighed (ofte 3-5 år afhængig af produkttype). B Corp kræver recertificering hvert 3. år. Det er vigtigt at tjekke certificeringens udløbsdato når du vælger leverandører - et udløbet certifikat betyder at virksomheden ikke længere er certificeret.
Kan en virksomhed miste sin certificering?
Ja, certificeringer kan suspenderes eller tilbagekaldes hvis virksomheden ikke længere opfylder kravene. Dette kan ske hvis virksomheden ikke består et overvågningsaudit, hvis der opdages alvorlige afvigelser eller systemfejl, hvis virksomheden ikke betaler certificeringsgebyrer eller recertificerer til tiden, eller hvis der er alvorlige hændelser (databrud for ISO 27001, arbejdsulykker for ISO 45001 osv.). Suspension giver typisk en periode til at rette op, mens tilbagekaldelse er permanent.
Hvad koster det at blive certificeret?
Omkostningerne varierer enormt baseret på certificeringstype, virksomhedsstørrelse og kompleksitet. For en mindre virksomhed (10-50 medarbejdere) kan ISO 9001-certificering koste 50.000-150.000 kr. inkl. konsulenthjælp og certificering. ISO 27001 er typisk dyrere (100.000-300.000 kr.) pga. større teknisk kompleksitet. B Corp-certificering koster $1,000-$50,000 afhængig af omsætning. Hertil kommer årlige omkostninger til overvågningsaudits (typisk 20.000-50.000 kr. for ISO-standarder) og interne omkostninger til at vedligeholde systemerne.
Hvilke certificeringer er vigtigst for ESG-rapportering?
For Environment (E): ISO 14001 (miljøledelse), ISO 50001 (energiledelse), SBTi (klimamål), Svanemærket. For Social (S): ISO 45001 (arbejdsmiljø), SA 8000 (social ansvarlighed), RSV (socialøkonomisk), B Corp, Amfori BSCI. For Governance (G): ISO 9001 (kvalitetsledelse), ISO 27001 (informationssikkerhed), ISO 22301 (business continuity). De mest værdifulde er certificeringer der giver kvantitativ data til rapportering og dækker væsentlige risici i din sektor.
Kan certificeringer erstatte ESG-rapportering?
Nej, certificeringer og ESG-rapportering er komplementære men ikke det samme. Certificeringer dokumenterer at du HAR systemer og processer på plads (fx ISO 14001 for miljøledelse). ESG-rapportering kræver at du RAPPORTERER konkrete data, resultater og impacts (fx CO2-udledning, diversitetstal, governance-strukturer). Certificeringer kan dog gøre ESG-rapportering meget lettere fordi de sikrer at du systematisk indsamler relevante data. For CSRD-rapportering skal du både have processer (certificeringer hjælper) OG rapportere kvantitative data.
Hvordan verificerer jeg om en leverandørs certificering er ægte?
Bed om at se det aktuelle certificeringscertifikat der skal indeholde: certificeringsorganets navn og logo, virksomhedens fulde navn og CVR, hvilken standard/mærkning det dækker, scope (hvilke aktiviteter/lokationer), udstedelsesdato og udløbsdato, og certificeringsnummer. For ISO-certificeringer: tjek at certificeringsorganet er akkrediteret (i Danmark gennem DANAK). Du kan ofte verificere certificeringer direkte hos certificeringsorganet.
Skal alle vores leverandører være certificeret?
Nej, brug en risikobaseret tilgang. Prioriter certificeringer for: leverandører med adgang til følsomme data eller systemer (kræv ISO 27001), leverandører med væsentlig miljøpåvirkning (prioriter ISO 14001), leverandører med fysiske sikkerhedsrisici (kræv ISO 45001), og strategiske/kritiske leverandører med stor kontraktværdi. For mindre, ikke-kritiske leverandører kan certificering være nice-to-have men ikke nødvendigt. Fokuser dine krav hvor risiko og impact er størst.
Hvad er forskellen mellem ISO 9001 og ISO 14001?
ISO 9001 fokuserer på kvalitetsledelse - altså at levere produkter/services der opfylder kunders krav konsistent. Den handler om procesoptimering, fejlreduktion og kundetilfredshed. ISO 14001 fokuserer på miljøledelse - altså at reducere organisationens miljøpåvirkning (energi, vand, affald, emissioner osv.) og overholde miljølovgivning. Begge er ledelsesstandarder med lignende struktur (baseret på ISO's "High Level Structure") og kan integreres i ét ledelsessystem. Mange virksomheder har begge fordi de adresserer forskellige områder.
Kan små virksomheder også blive certificeret?
Ja, de fleste certificeringer er skalerbare til virksomhedens størrelse. ISO-standarder kan implementeres af selv meget små virksomheder (10-20 medarbejdere). Omkostningerne og kompleksiteten skalerer typisk med størrelse - en lille virksomhed har simplere processer at dokumentere. Nogle certificeringer som B Corp har lavere gebyrer for små virksomheder. Andre som Svanemærket har kriterier tilpasset forskellige virksomhedsstørrelser. Udfordringen for små virksomheder er ofte ressourcer til implementering frem for selve kravene.
Hvad betyder 'scope' i en certificering?
Scope definerer præcist hvad certificeringen dækker. For ISO-certificeringer kan scope være: specifikke aktiviteter (fx "IT-konsulentydelser" men ikke andre services virksomheden leverer), specifikke lokationer (fx hovedkontoret men ikke filialer), eller specifikke produktlinjer. En virksomhed kan fx være ISO 27001-certificeret for sine cloud-services men ikke for sine konsulentydelser. Det er kritisk at tjekke scope når du vælger leverandører - certificeringen er kun relevant hvis den dækker de services du skal bruge.
Hvordan påvirker certificeringer prisen på services?
Certificerede leverandører har typisk priser 5-15% højere end ikke-certificerede, afhængigt af certificeringstype og branche. Prisforskellen skyldes omkostninger til certificering, vedligeholdelse af systemer, audits og ofte højere kvalitet i processer. Men betragt totalværdien: reduceret risiko (færre fejl, databrud, ulykker), bedre dokumentation til din ESG-rapportering, lavere omkostninger til egen due diligence, og potentielt længere levetid/mindre nedetid. For kritiske services er omkostningen ved én stor fejl typisk langt højere end prispræmien på en certificeret leverandør.
Kan certificeringer hjælpe med CSRD-compliance?
Ja, certificeringer kan være meget værdifulde for CSRD-compliance. CSRD kræver rapportering om policies, processer og performance inden for ESG. Certificeringer dokumenterer at du HAR policies og processer (fx ISO 14001 viser miljøpolitik og -processer). De giver også strukturer til dataindsamling (ISO-certificerede virksomheder tracker allerede mange ESG-metrics). For værdikæden kan leverandørers certificeringer dokumentere Scope 3-data. Men certificeringer alene er ikke nok - CSRD kræver også kvantitativ rapportering af konkrete outcomes og impacts.